Hos Norup Samtalerum: Lej et samtalelokale eller behandlerrum her →

Samtalerum

I et samtalerum kan du have dybe, uforstyrrede samtaler med dine klienter i rolige og hyggelige omgivelser. Hos Norup lejer du kun et lokalet i det tidsrum, som du skal bruge det, og sparer dermed penge.

Driver du egen virksomhed, hvor du tilbyder folk terapi, har du sikkert fra tid til anden brug for et samtalerum. Et rum, der er hyggeligt og behageligt indrettet, og hvor du kan sidde, lytte og have den gode samtale med dine klienter om deres problemer.

Her Hos Norup finder du en lang række forskellige former for samtalerum. Det gør det nemt for dig at finde den type, der passer til din terapiform. Det kan nemlig være forskelligt fra terapeut til terapeut, hvad du har brug for i forhold til antal af stole og typen af stole.

Viser alle 7 resultater

Forskellige typer af samtalerum

Først og fremmest bør du tænke over, hvilken form for stole, der egner sig bedst til de teoretiske indgange, du udfører. Vi har flere samtalerum med to lænestole, hvor du og din klient sidder behageligt enten ved siden af eller overfor hinanden. De lokaler egner sig særligt godt til dig, der udfører en form for samtaleterapi med det enkelte individ.

Vi har også lokaler med tre lænestole. De er for eksempel oplagte til dig, der udfører parterapi og/eller har samtaler med flere klienter samtidig. Har du brug for endnu mere plads, for eksempel til en hel familie, du skal have en kollektiv samtale med, kan du booke et af vores mødelokaler.

Udfører du hypnoterapi eller en anden form for terapi, hvor du har brug for, at din klient ligger ned, kan du booke vores samtalerum med en stol, der kan lægges ned. Det gør det muligt for jer have en samtale sammen og bagefter udføre selve terapiformen.

Har du brug for et decideret behandlerrum, hvor du for eksempel kan udføre massage, er det også vores mødelokaler, du skal booke. I mødelokalerne er der fin plads til, at du kan opsætte din egen briks og dermed udfører behandlingen.

Samtalelokale til en fornuftig pris

Hos Norup er vi meget bevidste om, at vi gerne vil holde en lav pris på vores samtalelokaler. Dermed bliver det muligt for flest mulige behandlere at bruge dem. Vi har derfor nogle af Københavns laveste priser på samtalelokaler. Det er en stor fordel for dig, der ikke ønsker at bruge så mange penge på lokaler – lige meget om du er nystartet eller ej.

Alle vores lokaler udlejes på timebasis. Faktisk halvtimes basis, når du kommer over den første time. Dermed betaler du kun for den tid, som du skal bruge lokalerne, hvilket er nemt og fleksibelt for dig.

Vi kan holde prisen på vores samtalelokaler nede, da der er en høj grad af selvservice i forbindelse med dem. Du finder derfor ikke en stor frokostbuffet hos os. Til gengæld betaler du så heller ikke lige så mange penge som de steder, hvor du gør.

Central beliggenhed på Frederiksberg

På trods af vores lave priser har vi alligevel en god placering på Frederiksberg. Vores adresse er Roskildevej 46 – kun fem minutters gang længere ude ad vejen i forhold til indgangen på Zoologisk Have. Du ender dermed bestemt ikke med at skulle bruge en masse tid på at komme frem og tilbage.

Den centrale placering på Frederiksberg gør også, at det er nemt for dine klienter at komme til vores lokaler. Du vil kunne tiltrække langt flere klienter med en central placering, da de netop har mulighed for at komme fra en lang række forskellige områder – både i København og udenfor.

Kom nemt til og fra behandlerlokalet

Med til en god placering på Frederiksberg hører selvfølgelig også, at det er nemt at komme til og fra samtalelokalet. Kommer dine klienter med offentlig transport, kan de tage bus 6A eller bus 4A – de standser begge i nærheden.

Derudover er der også både metro og tog inden for overskuelig afstand. Den nærmeste metrostation er på Fasanvej, hvorfra det tager et kvarter at gå herhen. Den nærmeste station er Valby, hvorfra det både er muligt at komme med S-tog, regionaltog og intercitytog. Det giver dig mulighed for at have klienter, der ikke bor i København.

Nem parkering ved Hos Norup

Ankommer du eller dine klienter i bil, vil det også være nemt for jer at komme til vores lokaler. Roskildevej er en centralt placeret vej i byen, og du har mange muligheder for at komme ind på den, lige meget om du kommer inde fra byen eller et sted uden for den.

Vi har otte parkeringspladser tilknyttet vores lokaler. De er alle markeret med ”uvedkommende parkering forbudt”. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vil have, at du og dine klienter parkerer på dem, men at vi ikke vil have, at andre gør det. For eksempel kunderne i supermarkedet ved siden af. Omvendt må du så heller ikke parkere uden for de otte båse.

Er båsene fulde, har du i stedet mulighed for at bruge Aldis parkeringspladser. Der må du holde i en time ad gangen. Du kan også finde en parkeringsplads på en af de offentlige veje. I den del af Frederiksberg, som vi ligger på, må du parkere gratis i to timer.

Hav kontorplads og samtalerum i samme bygning

Når du driver egen virksomhed, er det ikke kun i forhold til samtalerum, at det er rart for dig at have et lokale, du kan tage hen til. Det kan det også være, når du skal udføre kontoropgaverne i din virksomhed. Det kan for eksempel være regnskaber, reklame, holde styr på bookinger og meget andet.

Hos Norup har vi også kontorpladser, som du har mulighed for at leje dig ind på. Dermed kan du få ordnet alt dit arbejde væk fra hjemmet og tydeligt have en fornemmelse af, at du har fri, når du kommer hjem.

Vores kontorpladser er i et åbent kontorområde, hvor du kan leje dig ind på dagsbasis. Du betaler ikke depositum eller månedsleje, men booker bare en plads på de dage, hvor du har brug for den. Det er derfor lige så smart og fleksibelt som vores med vores samtalerum.

Book lokalet på nettet

Alle vores lokaler kan nemt bookes på nettet. Det gør du her på siden, hvor du bare skal vælge, hvilken dag du gerne vil booke, og hvor lang tid du gerne vil bruge lokalet. Det er derfor nemt og simpelt for dig, og du skal dermed som nævnt kun betale for den tid, hvor du bruger lokalerne.

Det er altså enkelt for dig at finde og booke billige og hyggelige samtalerum her på Frederiksberg. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til et af vores lokaler eller regler for leje. Det kan du gøre i formularen, som du finder under kontakt, eller på info@hosnorup.dk eller telefon 40 19 14 30.

Hint: Du kan også booke kursuslokaler her Hos Norup, også når det gælder kursuslokaler, så er vi dem der er skarpest på prisen!

0
    0
    Din kurv